top of page

Kort fortalt

Christianshede Kirke

Her har jeg samlet lidt om kirken

Historien
Christianshede kirke Dengang og nu

Af Bent E. Hansen april 2018

På Pårup kro bestemte en kirkekommission bestående af kirkefolk fra stift, andre politisk udvalgte, og aktuelle lokale folk at der skulle nybygges kirker i både Christianshede, Engesvang, Ilskov og Brande ved Them. Det var i 1883. De havde før været på rundtur i området. Tidligere var det bestemt at Gludsted kirke skulle bygges. Den samme arkitekt blev valgt til 4 af kirkerne. - R. Frimodt Clausen, Århus. Efter en længerevarende diskussion om placering af Christianshede kirke, valgtes et område lige i skellet mellem Christianshede, Guldforhoved og Rønkilde. Så var ingen af områderne blev forfordelt. Medvirkende til dette valg var også at ejeren af Sigtengård, Chr. M. Christensen, ville give netop et jordstykke af hans jord, mod at kirken blev bygget lige over for gården. I 1893 begyndte man at bygge kirken. Kirken er udvendig bygget i gotisk stil med spidsbuer og kamtakker og med stræbepiller. Det er lidt lignende de tyske domkirker. Derfor taler de lokale med smil på læben, men også med en vis stolthed, om ”Domkirken på Heden.”

 

Billedet (sort hvid):

"Kirkebyggeri 1893/94. Bygget af lokale håndværkere. Bemærk stilladsen. Et helt lille netværk. Solidt og fornuftigt ser det ud. Bygget efter datidens regler og forskrifter."

Taget er ved at blive lagt på. Ligeledes er det øverste af tårnet ved at blive færdigbygget. Man fornemmer virkelig at byggeriet foregår på heden: Ingen træer eller huse/gårde er at se på billedet. Bemærk stilladset. Et helt lille netværk. Solidt og fornuftigt ser det ud. Bygget efter nutidens regler og forskrifter. Tilsyneladende ligner stilladserne hinanden. Stilladsen fra 1893 og stilladset fra 2018. Dog dengang var stilladset bygget af træ – i dag er stilladset af metal. Men ellers…. Nej sikkerhedskravet er helt anderledes i dag, så det er kun tilsyneladende stilladset på billederne ser ens ud. Og nu kan man altid arbejde i tørvejr. Pris for hele kirkebyggeriet i 1894 var på 18000 kr. Det offentlige gav 16000 kr. Menigheden i Christianshede sogn indsamlede 1900 kr.

Kirken i dag

Der er gået 129 år siden opførelsen. Kirken fik nyt tag i 2018. 

 

Prisen for det nye tag i 2018 er ”lidt” større end hele kirken kostede at bygge dengang. Godt en million koster det nye tag. 

bottom of page